Hvordan taler man om sin kunst og hvordan tiltrækker man en køber via de sociale medier (Facebook, Instagram, TikTok m.v)?
For det første skal du altid være ærlig og dig selv. Du kan jo alligevel ikke være en anden så hvorfor ikke bare være den du er.
Lad det skinne igennem når du begår dig på f.eks. de sociale medier.
Mit forslag er, at du fokuserer på små steps af gangen.
Sæt dig ned og skriv forskellige ideer ned.
Det kunne f.eks. være:
Eksempel: de skiftende årstider, en indkøbstur i Netto, en tur i skoven, en bytur, en rejse, når du ser dine børn/børnebørn er kreative, når du er i sammen med andre på kurser, når du går tur med hunden m.v.
Eksempel: ude i skoven, i dit atelier, i sommerhuset, på en bakketop helt alene, sammen med andre i et kunstnerfællesskab m.v.)
Fortsæt selv listen.
Vælg så ét område/emne/ting fra listen af gangen og del den gerne op i så mange små bidder du kan. Når du så har udtømt emner til opslag fra den ene ting på listen, så går du videre til den næste idé på listen.
Gør dine opslag spændende og interessante at læse om, så du fanger dine læsere.
Hvis du vælger f.eks. at skrive om hvor du finder din inspiration, så skriv ikke blot ”min kunst er inspireret af naturen og de forskellige årstider”.
Hmmm….snork. Gab.
Det er jo en fin information, ingen tvivl om det, men vi kan vist godt blive enige om, at det også er en lille smule kedeligt ikke?
I stedet så kunne du skrive noget al la dette:
”Jeg er vild med de forskellige årstider vi har i Danmark. Bare alene alle de farver vi får forærende udenfor måned til måned er jo fantastisk. Lyset om morgenen – lyset om aftenen. Jeg elsker det. Det synes jeg er super inspirerende at iagttage.
Udover at det giver mig rigtig mange farve- og sanseindtryk, så giver det mig også en ro. Det minder mig også om hvor hurtigt tiden går og hvor dyrebart livet er.
Nogen gange tager jeg min skitseblok med udenfor og sætter mig og tegner farverne med farveblyanter. Så tager jeg det med hjem og det giver mig vildt meget inspiration til at gå i gang med at male.”
Du skal selvfølgelig ikke bare skrive noget pladderromantik fordi det lyder godt.
Det er yderst vigtigt, at du mener det du skriver for det kan altså godt mærkes gennem skærmen, hvis ikke du er oprigtig.
Men er du oprigtig, ja så fanger du folk’s opmærksomhed.
Skriv fra hjertet.
Lad dem mærke at det her ér dig!
Slut så dit opslag eller blogindlæg af med f.eks. et eller flere billeder af hvad du har tegnet, malet m.v. og skriv under maleriet: ”maleriet du ser her er netop inspireret af en dag jeg var en tur i skoven og så den fedeste farvesammensætning med en træstub foran et vissent træ. Derfor blev maleriet malet i de her nøddebrune farver med et tvist af turkis – måske søen jeg aldrig fandt i skoven”.
Du vil helt sikkert fange dine læsere og eventuelle købere synes måske pludselig maleriet er meget mere interessant - nu hvor de har fået ord med på vejen.
Kan du se forskellen?
Du kan vælge flere tilgange til at beskrive dine værker.
Du kan også fortælle en sjov oplevelse eller om en dag hvor du dummede dig gevaldigt.
Så længe du er dig selv, så finder folk det interessant.
Eksempel:
”Forleden slap min hund fra mig og jeg fór rundt i skoven og ledte efter den. Jeg svedte vildt og kunne næsten ikke få vejret så grimt lugtede jeg. Mens jeg ledte efter vuffi, mindede jeg mig selv om, at jeg vist godt kunne trænge til at dyrke motion for hold da op hvor jeg prustede og bandede. Pokkers hund. Nej undskyld vuffi du er den bedste. Pokkers hund… hvor er du. Nå der var du. God vuffi.
Nåhmen.
Vi nåede begge hjem i god behold. Vuffi havde jo bare sniffet sig frem til en lækker damehund i løbetid.
Åh gud skal jeg nu være bedstemor?
Mens jeg gik hjemad af stien (og lugtede knap så godt) så passerede jeg som altid haven med de der helt fantastiske roser, som en af naboerne har ud til vejen. Pludselig fik jeg øje på en stor fed grim tudse, der sad under hegnet og det gav mig inspiration til at male dette maleri. Maleriet koster XX og du kan købe det her".
Jeg er sikker på, at du nu forstår hvor jeg vil hen med at du bør lave inspirerende og fortællende opslag (eller blogindlæg) end bare: ”min kunst er inspireret af naturen og de forskellige årstider”.
Rigtig god fornøjelse med at være på de sociale medier.
Jeg hedder Bettina Holst og jeg er selvstændig billedkunstner med atelier i Haslev.
Jeg har malet abstrakt siden 2004 og undervist på fysiske kurser siden 2008. Det er AL min erfaring du drager nytte af i Onlinekunstskolen, som er min online maleklub, hvor jeg hver måned disker op med nye inspirerende malevideoer.
Du får 48 timer til at kigge indenfor og se materialet (videoerne). Er maleklubben ikke noget for dig, får du straks dine penge retur, så du køber altså ikke "katten i sækken".
Facebook: https://www.facebook.com/onlinekunstskolen.dk/
Instagram: https://www.instagram.com/onlinekunstskolen/