Hvordan bliver man bedre?
Det mest åbenlyse svar er, at du skal blive ved med at øve dig. Brug tid. Masser af tid på at blive bedre og bedre.
Selvfølgelig betyder det noget om du bruger 1 time eller 100 timer om måneden på din kunst og på at udvikle dig.
Som kunstner bliver man faktisk aldrig rigtig færdig med at "uddanne sig". Det er en on-going proces.
Et andet råd ville også være, at du skal tro på sig selv!
Begge dele mener jeg faktisk er alt afgørende for hvor langt man når. Hvor god man kan blive.
Det er faktisk mit eget motto og har fulgt mig i mange år.
Ikke kun når jeg maler.
Også i hverdagen.
Kan jeg mærke, at jeg nu igen har sat mig i en situation, hvor jeg begynder at tænke for meget, så hører jeg den lille stemme der siger:
Lad nu være med at tænke om den grønne vil være lækker på det maleri du arbejder med, om det kunne være pænt med et par cirkler på lærredet…osv.
For helt ærligt - man kan tænke så længe og bruge unødigt meget energi, så hvorfor ikke bare stille nysgerrigheden og få det gjort?
Er du klar over hvor meget energi du bruger på at tænke (alt for) længe over tingene?
Med "Tænk mindre - bare gør det!" i baghovedet, så kan du helt sikkert rykke dig mere både som menneske og med din kunst. Du tør begive dig ud på ukendt territorium, fordi du ikke overtænker det - ja måske ligefrem får dig selv overbevist om at det "kan du ikke" eller "det tør du ikke" osv.
Forestil dig at du står i en cirkel, der er 3 meter i diameter. Du vil vildt gerne prøve noget der er udenfor din cirkel. Men pyyhha. Kan du mon?
Du beslutter dig for at det kan du godt.
..."og hov det var jo slet ikke så slemt. Det gik jo meget godt. Det gjorde ikke ondt".
Fortsæt selv de indvendinger og den modstand du havde inden..
Du gjorde det og nu er din cirkel så pludselig blevet udvidet og større i diameteren og du kan "sprede dine arme" endnu mere.
For hver gang du overbeviser dig selv om at du godt kan noget nyt, så er du blevet en erfaring rigere, men du finder også ud af, at det faktisk bliver nemmere og nemmere at udvide din cirkel.
Pludselig er din cirkel blevet så stor at den er fuld af muligheder, erfaring og viden.
Det er det samme med din kunst.
Du bliver en erfaring rigere hver gang du f.eks. prøver nye teknikker af, tør være mere vild, sætter streger uden at tænke osv.. Nogle af dine nye teknikker og måder at angribe lærredet på kan du så arbejde videre med og forfine - gøre dem til dine teknikker.
Tag "tænk mindre - bare gør det" -hatten på ofte.
Den gør det hele lidt sjovere.
Er det noget du længe har overvejet at prøve af?
I blogindlæggene får du tips og inspiration til hvad du kan/skal/bør gøre på dine abstrakte malerier.
Inde i maleklubben Onlinekunstskolen får du videoteknikker med tips, tricks, inspiration til hvordan du maler abstrakt.
Jeg hedder Bettina Holst og jeg er selvstændig billedkunstner med atelier i Haslev.
Jeg har malet abstrakt siden 2004 og undervist på fysiske kurser siden 2008. Det er AL min erfaring du drager nytte af i Onlinekunstskolen, som er min online maleklub, hvor jeg hver måned disker op med nye inspirerende malevideoer.
Du får 48 timer til at kigge indenfor og se materialet (videoerne). Er maleklubben ikke noget for dig, får du straks dine penge retur, så du køber altså ikke "katten i sækken".
Facebook: https://www.facebook.com/onlinekunstskolen.dk/
Instagram: https://www.instagram.com/onlinekunstskolen/