Prioriter din tid til kunsten DEL 1

Skrevet af: Billedkunstner Bettina Holst
08. april 2020

Hvor meget vil du dine malerier, din kunst, din passion?

Måske er du en af de heldige (stædige) som får prioriteret dig selv og din kunst?

Men faktisk møder jeg mange med små børn, som virkelig ville ønske, at de havde tid til dem selv.

Jeg kender det selv alt for godt.

Jeg besluttede, da mine børn var omkring 9 år og 12 år år, at jeg hver torsdag i en halv time ville have Bettina-tid.

Hver torsdag skulle min Bettina-tid bestå af, at jeg læste mit ugeblad – i fred og ro.

Dengang jeg endnu ikke var begyndt at male.

Pointen er at uanset om du maler (eller bare vil ligge og glor ud i luften), så husk at prioritér dig selv engang imellem!

Jeg sagde dengang til mine 2 drenge, at den næste halve time skulle de ikke spørge mig om noget som helst.

Sjovt nok skete der det, at jeg i dén halve time de første mange torsdage, fik mange spørgsmål og forstyrrelser, som jeg aldrig tidligere havde fået.

Hold nu op mine drenge kunne slet ikke forstå, at jeg ikke stod på spring hele tiden.

Men jeg var stædig og holdt fast og efterhånden lærte de at acceptere det.

Det kan være sindsygt svært, for vi vil jo gerne være der for dem hele tiden, men helt ærligt du bliver altså ikke en dårligere mor af, at prioritere dig selv ind imellem.

Tværtimod.

Prioriter din tid til kunsten DEL 1

Spørgsmålet er bare hvor meget VIL du din kunst/passion?

Nok til at du vil begynde at prioritere den (mere) ...og dig selv?

Sumper du foran fjernsynet hver aften fordi du er træt og udkørt?

Det er vi mange der sikkert gør, men har du prøvet at lukke dig inde, der hvor du laver din kunst og bare snuppe en halv eller hel time?

Nu har jeg ikke længere børn boende hjemme, men jeg har prøvet at være virkelig ugidelig og ikke have lyst til at male, men jeg har nogen gange ”tvunget” mig selv op af sofaen.

Det samme kan man gøre efter ungerne er lagt i seng.

Inden jeg får set mig om har jeg malet i 2 timer og det der skete var - at jeg fik energi af det og blev fyldt med glæde!

Jeg er sikker på, at begynder du at prioritere dig selv lidt eller meget mere, så får du mere energi til dine andre gøremål, din partner og dine børn.

En halv til en hel time alene uden forstyrrelser kan virkelig gøre underværker for sindet og glæden.

Vil du det nok... så kan du helt sikkert få tingene til at mødes.

Måske kender du slet ikke til noget af det jeg taler om, men der ér mange der kender til manglende tid og ja også til manglende forståelse for ens passion.

Det ved jeg for jeg har hørt det rigtig mange gange.

Det her var ikke et eller andet fedt malertip.

Og så jooo for det hele starter jo med at du prioriterer dig selv og din kunst!

Så det håber jeg, at du gør eller vil gøre mere - og hey gå så ud og lav noget fedt kunst 🙂

Bliv medlem:

I blogindlæggene får du tips og inspiration til hvad du kan/skal/bør gøre på dine abstrakte malerier. Inde i maleklubben får du videoteknikker med tips, tricks, inspiration til hvordan du maler abstrakt.

Jeg har undervist på fysiske kurser i over 10 år og det er AL min erfaring der nu er flyttet ind i Onlinekunstskolen.

Bliv medlem her

Følg med i Onlinekunstskolen's univers på Facebook og Instagram

Facebook: https://www.facebook.com/onlinekunstskolen.dk/

Instagram: https://www.instagram.com/onlinekunstskolen/

Få en malevideo for 0,- kr. - direkte i din indbakke:

Få malevideoen: "Bryd felterne op" (på dit abstrakte maleri) - klik her.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram