Hvorfor du skal kopiere andre kunstnere

Skrevet af: Billedkunstner Bettina Holst
08. januar 2021

Hvorfor du skal kopiere andre kunstnere

Er du ny i maleverden og ved du slet ikke ved hvor du skal starte eller er du bare løbet fuldstændig tør for ideer til hvad du skal male, så får du lige dette lille tip om, at det kan det være en god ØVELSE, at kopiere andre kunstnere eller lade sig blive inspireret af hvad andre maler.

Prøver du at kopiere en anden når du maler, vil det på sigt ikke stille din længsel efter at kreere noget der er dit helt eget, men i starten kan det som sagt være en god måde at komme i gang på.

Sig til dig selv, at nu vil du prøve at kopiere som ØVELSE.

Det synes jeg faktisk at du skal gøre rigtig meget, især hvis du er ny, hvor du øver dig på at blive fortrolig med lærredet, malingen og penslerne.

Har du malet i mange år og vil prøve noget nyt, så kan det også en super god måde at komme i gang med noget andet end det du plejer.

Lad dig inspirere af hvordan andre placerer farverne (mørke/lyse områder), deres kompositioner, balancen af farverne, farvevalg, struktur, er det vådt i vådt, tørt i tørt, vild/roligt m.v.

Hvad er det lige præcis der gør, at du kan lide vedkommendes malerier??

Hvad er det deres malerier gør ved dig?

Bliver du nysgerrig, har du lyst til at gå på opdagelse i maleriet?

Mærk efter og se om du kan overføre den nysgerrighed, farveinspiration eller hvad det er der gør du lige præcis kan lide vedkommendes kunst/malerier.

Så ja lad dig endelig inspirere - at efterligne en anden kan som sagt være en god måde at komme i gang på, hvis du er gået helt i stå eller måske ikke har malet så længe.

MEN… og dette er vigtigt:

Behold malerierne for dig selv.

Lad være med at lægge dem ud til offentligheden.

Du skal bruge det at kopiere som en øvelse på at blive bedre.

Når du er blevet mere tryg ved lærrederne og bedre teknisk, så mal dem enten over eller mal videre på dem, så de blive DINE.

Du skal IKKE sælge dine kopier som dine egne.

Selvom det er dig, der har ført penslerne, så er det jo alligevel ikke rigtig helt dine egne malerier.

Og du kan komme frygteligt i klemme hvis du kopiere en anden og sælger dem som dine egne.

Det har der været mange grumme eksempler på - så hold dig endelig væk fra det.

Det er heller ikke der, du finder din rigtige skaberglæde. Det gør du til gengæld når du begynder at male med din egen unikke DNA.

Når du finder DIN stil.

Du skal i stedet fortælle DIN historie.

Du skal ikke tage den ”nemme” vej og hoppe på en eller anden stil, du tænker er smart.

Du skal ikke at være bange for, om du er uinteressant.

For.det.er.du.IKKE 💪

Vi har alle sammen  mange forskellige oplevelser med i vores liv – og det er de historier, du skal dele med verden, hvis du skal være unik.

Du finder i øvrigt hurtigt ud af, at det at skabe sin egen stil giver en umådelig stor selvtilfredsstillelse. Så brug det at kopiere som en ØVELSE på at lære nyt og udvikl så din egen stil hen af vejen.

Du kan sagtens lade dig inspirere lidt fra alle de kunstnere du kan lide og så sammensætte så det hele til dit helt eget.

Hvem gider i øvrigt også være en kopi - når man kan være en original 🙃

Rigtig god malelyst.

Kh Bettina

Kopier som øvelse

Bliv medlem:

I blogindlæggene får du tips og inspiration til hvad du kan/skal/bør gøre på dine abstrakte malerier.

Inde i maleklubben Onlinekunstskolen får du videoteknikker med tips, tricks, inspiration til hvordan du maler abstrakt.

Jeg hedder Bettina Holst og jeg er selvstændig billedkunstner med atelier i Haslev.

Jeg har malet abstrakt siden 2004 og undervist på fysiske kurser siden 2008. Det er AL min erfaring du drager nytte af i Onlinekunstskolen, som er min online maleklub, hvor jeg hver måned disker op med nye inspirerende malevideoer.

Bliv medlem her

Følg Onlinekunstskolen's univers på Facebook og Instagram:

Facebook: https://www.facebook.com/onlinekunstskolen.dk/

Instagram: https://www.instagram.com/onlinekunstskolen/

leafcross-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram