Månedens udfordring

I denne kategori finder jeg hver måned på en ny udfordring. Det er selvfølgelig helt frivilligt om du vil tage udfordringen op eller springe over.

Eksempel:

Jeg giver dig en udfordring med kolde vs. varme farver, jeg lægger et billede af en blomst op, som du så kan fortolke abstrakt som du vil osv. osv.

Du kan vælge at male på et stort eller lille lærred, en sten, en træplade, en malerplade, en pose, et stykke pap eller noget helt andet. Det er 100% op til dig. 

Du kan bruge 100 timer. Eller 10 timer. Eller 10 minutter. Eller 1 minut.

Månedens udfordring er kun for at sparke gang i fantasien. 

Hvis du så har lyst, kan du lægge din fortolkning op inde i vores lukkede Facebook gruppe (i et opslag jeg laver, hvor alle fortolkninger så kommer til at ligge samlet). Bagefter lægges de så herind i maleklubben til inspiration for alle.

Uanset om vi er 10 eller 100 der deltager, så får vi ligeså mange forskellige udgaver - og det er sjovt.

Månedens udfordring lægges op hver den 1. i måneden. Udfordringen gælder indtil den næste udfordring lægges op måneden efter.

Månedens udfordring kan du altid vende tilbage til hvis du en dag er lidt tom for inspiration og mangler ideer til at kick-starte et maleri.

FØRSTE UDFORDRING KOMMER DEN 1. NOVEMBER 2020.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram