Klik på spørgsmålet og få svaret

Hvor finder jeg en materiale liste?

Den finder du enten i menuen - eller ved at KLIKKE HER.

Hvordan finder jeg rundt i maleklubben?

Hvis du har svært ved at finde rundt herinde, så se velkomst videoen på medlemsforsiden, hvor jeg guider dig rundt.

Jeg har problemer med at se videoerne

Hvis du har problemer med at se videoerne, kan det skyldes din internet forbindelse.

Det kan også skyldes, at du er på nettet via Safari browseren. Skift i stedet til Google Chrome eller Firefox, så bliver din oplevelse på nettet generelt meget bedre.

Oplever du stadig problemer, så skal du ikke tøve med at kontakte mig på mail på: kontakt@onlinekunstskolen.dk

Hvornår får jeg adgang til bonusvideoerne?

Du får helt automatisk adgang til den første bonusvideo, når du har været medlem i 4 sammenhængende måneder. 

Den næste får du adgang til når du har været medlem i 6 sammenhængende måneder. Du får endnu en ved 9 sammenhængende måneder og en mere ved 12 sammenhængende måneder.

Og sådan fortsætter det. 

Du får 3 bonus videoer for hvert år du er medlem. De har alle en varighed på minimum 2 timer (fordelt på 2-3 videoer).

Hvordan ved jeg, at jeg har fået adgang til bonusvideoerne?

Den dag du har været medlem i 4 sammenhængende måneder (trækkes 5. gang), åbnes adgangen helt automatisk. 

Du ved at du har fået adgang, når der er kommet en BOKS frem på din medlemsforside, hvor der står: "Din adgang til bonusvideoerne er åbnet - klik her".

Klik på boksen og du lander du på siden med bonusvideoerne. 

Samtidig vil der også komme en ny kategori frem under TEKNIKKER. Den finder du nederst på siden. Kategorien hedder "bonusvideoer". Du kan også klikke dig til bonusvideoerne derfra.

Hvordan får jeg sparring på mine malerier?

Du kan lægge et billede af dit maleri op i vores Facebook gruppe og bede om sparring fra mig og de andre medlemmer. Nogle gange er det bare rart lige at få et par ekstra øjne på.

Er du ikke på Facebook (eller ønsker du ikke at lægge det op i Facebook gruppen), så kan du i stedet sende mig et billede af dit maleri på mail kontakt@onlinekunstskolen.dk, så hjælper jeg dig gerne videre.

Hvor længe har jeg adgang til videoerne?

Du har adgang til videoerne lige så længe du er betalende medlem.

Hvor ofte kommer der nye videoer?

Der kommer nye videoer hver den 1. i måneden. Du får en mail, når der er nyheder i maleklubben, så du hele tiden er opdateret.

Der kommer også en video medio i måneden med Facebook Live optagelsen. Eventuelle sparrings videoer kan også komme til i løbet af en måned.

På medlemsforsiden vil de 2 sidst uploadede videoer altid kunne ses.

Kan jeg komme med ønsker?

Ja da - du er altid hjertelig velkommen til at komme med ønsker.

Skriv til mig på kontakt@onlinekunstskolen.dk

Hvor kan jeg se info om mit medlemsskab?

Du finder alle oplysningerne om dit medlemsskab i menuen: KONTO. 

Du kan se hvornår du startede i maleklubben under "medlemsskab" og dine betalinger kan du se under "betalinger".

Hvordan ændrer jeg mit betalingskort?

Har du fået nyt betalingskort fordi det er udløbet, vil du automatisk få besked fra Stripe om, at du skal ændre dit kort. Der medfølger en anvisning på hvordan du gør det.

Har du i stedet fået nyt betalingskort (det har måske været stjålet, tabt eller anden årsag), så kan du selv ændre dit betalingskort her på siden. 

Gør sådan:

Klik på KONTO i menuen. Klik så på MEDLEMSSKAB og derefter på "opdater kort". 

Du kan også se denne video hvordan du gør

Kan jeg ændre mit abonnement?


Ja du er altid velkommen til at ændre dit abonnement. Der kan være penge at spare ved at ændre abonnement. Din anciennitet starter den dag du bliver tilmeldt.


Antallet af de måneder du har været medlem fratrækkes bindingsperioden på hhv. 3- og 6 måneder's abonnementerne.


Eksempel 1 - du er på et månedligt abonnement nu og har været medlem i 1 måned: 

Skifter du til et 3 måneder's abonnement vil din bindingsperiode være 2 måneder i stedet for de normale 3 måneder (da du allerede har været medlem i 1 måned).

Skifter du til et 6 måneder's abonnement, vil din bindingsperiode være 5 måneder i stedet for de normale 6 måneder (da du allerede har været medlem i 1 måned).

Har du været medlem i 3 måneder på et månedligt abonnement kan du ændre til et 3-måneder's abonnement uden binding (da du har været medlem i 3 måneder). Du sparer dermed 30,- kr. pr. måned.

Har du været medlem i 6 måneder på et månedligt abonnement, kan du ændre dit abonnement til et 6 måneder's abonnement uden binding (da du har været medlem i 6 måneder). Du sparer dermed 50,- kr. pr. mdr.

Eksempel 2 - du er på et 3 måneder's abonnement nu og har været medlem i 2 måneder:

Skifter du til et 6 måneder's abonnement, vil din bindingsperiode være 4 måneder i stedet for de normale 6 måneder (da du allerede har været medlem i 2 måneder).

Har du været medlem i 6 måneder på et 3 måneder's abonnement kan du ændre til et 6-måneder's abonnement uden binding. Du sparer dermed 20,- kr. pr. måned.

Du beholder selvfølgelig din anciennitet hvad angår din adgang til bonusvideoerne.

Når 3- eller 6 måneder's bindingsperioden er overstået, har du blot 1 måned's opsigelse.

Den pris du ændrer til beholder du fremadrettet, indtil du selv enten opsiger dit medlemsskab eller ændrer til et andet abonnement. Du vil aldrig blive berørt at eventuelle prisstigninger. De priser der var gældende på din tilmeldingsdag, vil altid være gældende for dig.

Skriv til mig på kontakt@onlinekunstskolen.dk hvilket abonnement du i stedet ønsker.

Hvordan melder jeg mig ud?

Sådan gør du hvis du er tilmeldt månedligt medlemsskab:

Skriv til mig (Bettina) på kontakt@onlinekunstskolen.dk senest 5 dage før dit medlemsskab automatisk ville blive fornyet, så du er sikker på ikke at betale for en ny måned. 

Opsiger du ikke senest 5 dage før en ny måned starter, fornyes næste måned automatisk og du er nødt til at vente til næste måned, før du kan opsige dit medlemsskab.

Dit medlemsskab fortsætter automatisk indtil den dag du selv skriftligt opsiger det.



Sådan gør du hvis du er tilmeldt med 3- eller 6 måneders binding:

Har du tilmeldt dig med 3- eller 6 måneders binding (og dermed har opnået en månedlig besparelse) er det ikke muligt at stoppe midt i bindingsperioden.

Opsig dit medlemsskab senest 5 dage før dit medlemsskab automatisk fornyes månedligt (efter henholdsvis 3 eller 6 måneder). Efter bindingsperioden på de første 3 eller 6 måneder, kan du opsige medlemsskabet med blot 1 måneds varsel. 


Dit medlemsskab fortsætter automatisk indtil den dag du selv skriftligt opsiger det.



BEMÆRK, hvis du senere vil vende tilbage til maleklubben:

Du er selvfølgelig altid hjertelig velkommen tilbage til medlemsklubben, men vær opmærksom på, at du desværre IKKE kan komme tilbage til den medlemspris du havde tidligere (medmindre den stadig er aktuel). Er medlemsprisen i mellemtiden steget er det den pris, der er gældende.


VIGTIGT:

Stopper du dit medlemsskab og melder dig ind igen senere, vil du starte på en ny 4 måneder's sammenhængende periode før du igen kommer ind i flowet med bonusvideoer. Du kan altså ikke vende tilbage til det du havde før.

Kan jeg blive medlem igen senere?

Ja du er selvfølgelig altid velkommen tilbage.

Bemærk, at du mister din adgang til bonusvideoerne og skal starte forfra, da systemet ser dig som "nyt medlem". 

Du vælger det ønskede abonnement og tilmelder dig påny. 

Du kan desværre ikke komme tilbage til den medlemspris du første gang var medlem med, hvis priserne i mellemtiden er steget. 

Det er nuværende priser der er gældende.

Jeg fik ikke svar på mine spørgmål

Hvis ikke du fik svar på dine spørgsmål, skal du ikke tøve med at kontakte mig på mail: kontakt@onlinekunstskolen.dk

leafchevron-downcross-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram